Letsip® Tungestopper letter overgangen til korrekt drikkemønster, hvor tungen bevæges tilbage i munden.
Letsip Tungestopper er et sugerørsmundstykke, som indeholder en patenteret tungestopper, som passiviserer tungens umodne bevægelser. Tungestopper med flaske udvikler korrekte tungebevægelser, fordi tungen ikke kan bevæges frem mellem læberne, men guides til at blive inde i munden med mundstykket. Passer også til almindelige smoothie-poser og flasker. Erstatter behov for forskellige sugerør og specielle drikkedunke.
Ved hjælp af sugerøret kan barnet gå fra at sutte umodent på sugerøret til at sutte på en mere moden måde. For at tilgodese de mindste børn er der lavet riller på mundstykket, så det passer direkte på smoothie-poserne fra dagligvarebutikker.
Sugerørsmundstykket placeres mellem læberne og tænderne. Det skal aldrig bag eller mellem tænderne. Det er lavet sådan, at det er godt at lukke rundt om med læberne, og at tappen oftest skal vende ned lige bag underlæben og foran tænderne. Tappen skal passivisere tungen sådan, at den stopper med det tidligere frem/tilbage suttemønster. Målet er, at tungen skal starte med at trække sig tilbage i munden, når barnet drikker. Barnet vil så få trænet tungemuskulaturen til at bevæge tungen bagud. Det tidligere og mere udmodne mønster som tungen har anvendt vil ændres og tungen bliver inde i munden i længere tid. Hos børn som har lært at drikke på denne måde, ser vi at tungen er mere inde i munden også i en stor del af dagen (kan kombineres med Letsip S-serie for at øve mundlukke).
Nogle gange kan den spidse tap også vende opad for at stimulere overlæben til at blive mere aktiv.
Mundstykket skal aldrig bruges til at trykke tungen ind.
NB! Konsistensen er vigtig, så drikken ikke risikerer at gå i luftvejene og barnet kan få modstand mod det nye i munden.
Når nyt drikkemønster er etableret, kan man gradvist gå mod tyndere konsistens. Forsigtighet og tålmodighed er vigtig, ikke presse barnet til at drikke, men hellere motivere og tilbyde barnet drikkelse, så det selv ønsker at drikke mere af mundstykket. Nogle børn kan ganske hurtigt gå fra sutteflaske via ”Letsip” til kop eller almindeligt sugerør. Andre har brug for mundstykket med tungestopper for at vedligeholde og træne sutteteknikken og ikke glide tilbage til det tidligere mønster.
Brug af sugerøret skal ikke erstatte den vante måde at drikke på i starten, men bare tilbydes barnet for at give det noget ekstra godt. Hvis barnet gerne vil have fat i drikken/smoothien, så er det lettere at ændre drikkemønsteret.
Tips:
Et godt trick er at holde en finger under underlæben og presse underlæben blidt mod tungestopperen. Så bliver der ikke plads til tungen, og tungen bliver bag ved tænderne inde i munden.
Hvis barnet ikke ønsker at drikke på denne måde, skal forsøget afsluttes og afprøves igen senere.
Børn er meget forskellige, og hvis de ikke vil, skal Letsip lægges væk i en periode og prøves igen senere, når barnet måske er mere motiveret. Det er vigtigt at respektere barnets grænser, også det lille barn mellem 1 og 3 år, som er ved at udvikle sine egne holdninger.
Væsken kan trykkes ud af flasken i små mundfulde, så barnet kan øve synkning med korrekt placering af tungen, hvis barnet ikke selv kan suge af sugerøret.
For at tjekke om barnet kan lide drikken, skal barnet altid først smage det evt. på en ske.
Reglen om “kun én forandring ad gangen” gælder her, enten udskiftes smag eller også konsistens.
Hvis det ikke går godt i starten, kan barnet forbinde Letsip-mundstykket med noget, som ikke smager godt, eller at de hostede på grund af konsistensen. Så kan det blive vanskeligt at prøve igen.
Det anbefales ikke at starte med tyndtflydende drikke, fordi barnet ikke har god nok teknik til at synke på den nye måde. Tålmodighed er vejen til at lykkes.
Sugerøret passer til babyer fra 7-9 mdr., men mundstykket passer også personer i alle aldersgrupper og fungerer lige godt for både børn og unge, fordi det kan placeres, så det er behageligt at have i munden.
Rengøring desinficering/vedligehold
- Flasken vaskes i håndopvask.
- Hvis flasken bliver ødelagt, kan den udskiftes med en almindelig vandflaske, som har samme riller.
- Selve mundstykkerne tåler at blive lagt i kogende vand, kan steames og vaskes i opvaskemaskine.
- Hvis sugerøret skal skiftes, så har vi dem, der passer til, som er 6 mm udvendig diameter og indvendig diam. 3 mm.